Citater fra børnene og de unge2019-04-10T07:42:50+00:00

Læs hvad børn og unge selv siger om ensomhed, fællesskab og venskab

”Det er meget nemmere at sige at man har det godt, selvom man har det ad helvedes til”

21-årig pige i Lejre Kommune

”Ensomhed er som vand. Det omklamrer dig indtil du ikke kan få luft”

Anders, 15 år fra Lejre Kommune

”Man kunne bare se de andre stod og grinte og legede og alt sådan noget. Og så gik man bare rundt alene og følte ikke rigtigt, at man havde nogen venner.”

Pige, 9 år fra Lejre Kommune

”Jeg snakker ikke rigtig med andre om mine problemer. Det er ikke fordi, jeg mangler nogen at snakke med, men fordi jeg føler, at det er nemmere at takle problemerne alene.”

Pige, 7. klasse

”Jeg har prøvet at være ensom. Jeg sagde noget, og så vendte folk ryggen til mig og gik videre uden at de hørte sætningen færdig”

Anonym

”Jeg ville ønske, andre forstod, at jeg var den jeg var, og at man ikke kunne lave om på mig”

Anonym pige, 9 år

”Jeg synes ikke, at der skal være noget, der hedder populær og ikke populær. Jeg synes, at alle skal have lov til at være sig selv, og det synes jeg, at andre skal respektere.”

Pige, 6. klasse

”De er ikke særlig rare, sådan nogle frikvarterer. Jeg kan ikke så godt lide at lege fangeleg, og det vil de fleste af pigerne rigtig gerne. Og så plejer jeg at sige “Nej, det gider jeg ikke”, men så tvinger de mig ligesom til at gøre det”

Pige, 9 år fra Lejre Kommune

”Når jeg tænker på ensomhed kommer der virkelig dårlige minder frem fra min gamle skole. Jeg var i en periode meget ensom og blev faktisk mobbet og mine gamle lærer gjorde intet. Men nu har jeg det heldigvis meget bedre og har nogle fantastiske venner her på skolen”

Anonym skoleelev i Lejre

”Det ville være rigtig fedt, hvis alle havde nogen at lege med i frikvarterene, og man ikke bare gik rundt alene”

Pige, 9 år

”Én ting er sikkert: Der sker ikke noget for børn og unge hvis det kun er de voksne der taler sammen. Jeg er med for at sikre de unges stemme i +DiG.”

Henrik Harboe, 17 år og gymnasieelev

Alliancegruppen

Læs hvad medlemmer af +DiG-Alliancegruppen brænder for og gerne vil opnå med indsatsen

CITATER

Erhverv, foreninger, frivillige og forældre

Læs hvad der motiverer de frivillige aktører som forældre, foreningsfolk og erhvervsfolk

CITATER

Alle citater

Gå tilbage til alle de samlede citater …

CITATER